| | Drømmemål sikrer NIK sejr mod FC Broby NIK Nyheder 15. maj 2011 - 13:15 af: Søren Hauge Mortensen To fantastiske scoringer giver 3 vigtige points i bestræbelserne på at sikre sig endnu en sæson i serie 2 FC Broby var søndag formiddag på besøg på Nørre Aaby Stadion til en kamp mellem to hold, som begge kæmper i feltet, der bejler til den anden nedrykningsplads til serie 3. Brylle der ud til at have sat sig på den første.
Det blev et tæt opgør, hvor gæsterne bragte sig foran på et ukoncentreret NIK-forsvar efter godt en halv times spil.
Kort før halvleg fik Jacob Hansen trillet en frisparksbold til sit højreben og med et spark der ledte tankerne hen på Faxe´s scoring mod tyskerne i EM-finalen, bragte han balance i regnskabet.
Kampens bedste scoring kom dog først i starten af anden halvleg, hvor et afrettet indlæg fra venstre side, blev saksesparket op i det ene målhjørne af Mikkel Christensen.
Resten af kampen bød på flere muligheder i begge ender og FC Broby kom tæt på med en afslutning på stolpen, men på flot fight fik NIK de tre meget vigtige points.
En enkelt sejr mere, bør være nok til at sikre pladsen i serie 2 også i kommende sæson.  | |