| | Målfest da U12 vandt hjemme NIK Nyheder 30. maj 2011 - 18:21 af: Søren Hauge Mortensen Med flot spil og gode mål, vandt U12 drengene hjemmekampen mod Tommerup. En meget velspillet topkamp på en herlig grønsvær, endte med en hjemmesejr på 8-4 til NIK. En udligning til 2-2 på et flot hovedstøs i sidste minut inden pausen, efterfulgt af en scoring til 3-2 på et afrettet langskud i de første sekunder af anden, afgjorde kampen til NIK´s fordel.
Kampen var præget af at det var to teknisk gode fodboldhold, der gerne ville spille bolden op gennem banen. Det gav masser af fine detaljer, flotte afslutninger og stærkt målmandsspil i begge ender af banen. Ved stillingerne 3-2 og 4-3 var det i høj grad Victor i NIK målet der afgjorde sagerne.
Først i slutfasen faldt gæsterne sammen og to relativt lette mål til sidst gav en sikker hjemmesejr og drengene kravlede helt op i den rigtige ende af tabellen inden de sidste 3 kampe.  | |