Lørdag drog 10 forventningsfulde drenge til deres første 7-mands stævne i Kolding.
Vi var tilmeldt et A-stævne hvor 16 klubber var repræsenteret her iblandt 2 tyske hold, samt Vejle B, Vejle Bredballe, Stensballe, Kolding B, Kolding IF, Strib m.fl.
Puljeopdelingen lød på 3 kampe i første runde. Udover den faste A trup, havde vi et par nye spillere med, som gennem længere tid har udviklet sig rigtig godt.
Vi kunne hurtigt se, at drengene ville spille bold og var klar fra start, efter de første 3 kampe mod Kellenhausen, Vinding og Kolding B stod vi med en uafgjort og 2 sejre, hvilket betød en flot 2. plads i puljen kun en dårligere målscorer stod imellem os og Kellenhausen.
2. pladsen gav os yderligere 3 kampe, mod Kolding IF, Nr. Bjert og Stensballe som var blevet 1. og 2. i deres puljer alle dygtige hold. Men drengene kæmpede videre og med en gejst og vilje fik vi også her 2 sejre og en uafgjort.
En semifinale var i sigte mod et dygtigt hold fra Dybbøl, som havde vist rigtig flot bold. Men igen var drengene klar og hvad der lige skete i de følgende 2x7 min. er stadig lidt ubeskriveligt. Alt lykkedes i denne kamp, og vi kunne gå fra banen med en sejr på ikke mindre end 8-0.
Finale klar stod drengene med en selvtillid uden lige og klar på den sidste opgave, hvor vi endnu engang skulle møde Stensballe, som vi tidligere havde spillet 1-1 med.
Vi trænere var ikke i tvivl om udfaldet og igen fightede drengene sig igennem finalen med flot spil, gode afleveringer hvor man løb for hinanden, bagerst stod et forsvar samt vores målmænd som bare var ukuelige denne lørdag, og ikke mindst i finalen hvor Stensballe ikke havde et eneste skud på mål. Dommerens sidste fløjt, en sikker finalesejr 3-0 til NIK.
Glæden var stor og de 10 drenge var stolte, da de fik overrakt de flotte pokaler.
Det var en lærerig dag for os alle, ikke mindst for os trænere, der også var stolte over drengene, men så sandelig også forundrede over det spil de lagde for dagen i deres første 7 mands stævne, hvor en større bane, større mål og faste pladser er nogle af de ting drengene skal vænne sig til.
En flot hold indsats, samt vilje og selvtillid fra disse drenge hjalp dem godt på vej. Der var flotte redninger fra vores 2 målmænd Thomas og Johan, forsvaret blev styret flot at Christian og Malte, som viste et fantastisk overblik. På kanterne sled Mads M og 2 x Mathias sig til mange flotte gennembrud som resulterede i mange flotte indlæg hvor Jacob og Mads T stod klar. Oliver sled godt på midtbanen og fik med sit gode spil og overblik fordelt bolden godt rundt. Drengene blev bare bedre og bedre fra hver kamp de spillede, og de var gode til at holde deres faste pladser. Vores målscore efter 8 kampe lyder på 20-2 og ikke mindre end halvdelen af drengene stod bag de flotte scoringer.
Tak for en god dag til drengene samt de mange forældre der supporterede os denne lørdag.
AARUPFYSIOTERAPI.DK