1454

U 13 B kom tilbage og vandt i Holluf-Pile

NIK Nyheder
10. oktober 2011 - 18:03 af: Mikkel Kjærgaard Jørgensen



Nørre Aaby gæstede Holluf Pile-Tornbjerg med favoritværdigheden.

Holluf Pile havde givet drengene en god ramme, hvilket os trænere værdsatte meget. -Endelig fik vi et omklædningsrum for os selv!

Men favoritværdigheden havde en negativ påvirkning på Nørre Aaby. De virkede som et hold i opløsning, ingen løb for hinanden, ingen tog ansvar, ingen vilje til at vinde. En lidt afslappende tilgang til kampen gjorde sig gældende for Nørre Aaby og Holluf-Pile kom både på  1 og 2-0 i 1.halvleg. 
Ved 1-0 målet, virkede drengene stadig som om, at det skulle nok gå - en lidt dårlig indstilling, de virkede som værende meget overlegene. 
Men så udbygger Holluf-Pile føringen til 2-0 og så vågnede drengene endelig op. Det her kunne ikke ske - det her er ikke rigtigt. Sagde de til sig selv, hver især. 
Holdet trak hinanden op og især Lasse Andreasen, viste rigtig god moral på trods af chokføringen. Det er også selv samme Lasse Andreasen der reducerer til 2-1, hvilket var stillingen til Halvleg. 

Pausen brugte os trænere ikke så meget det taktiske, men vi prøvede på at løfte drengene og der blev sagt ting og sager.
Andreas fik meget energi i drengene og trænerteamet fik overbevist drengene om, at det ikke nytter noget at skælde hinanden ud, men at man skulle trække hinanden op og så løfte hele holdet. 
Mikkel prøvede at få holdet til at reagere på den overlegene indstilling og fortæller drengene, at de altså virkelig får tæv, hvis de bare tror at det nok skal lade sig gøre. At hvis vi ikke arbejder for hinanden, er Holluf-Pile et meget bedre hold end vi er. 

2.Halvleg startede godt ud. God energi fra drengene på banen og der gik ikke længe, før vi udlignede - 2-2 ved Lasse Andreasen. Havde Barcelona spillet 7-mands, havde det nogenlunde lignet det mål holdet scorer. Godt opspil i højresiden med 4-5 førstegangsafleveringer og perfekt taktisk står Lasse Andreasen - modsatte kant og lurer og sparker den elegant ind.
Et kæmpe spilovertag i både boldbesiddelse og chancer viste vejen for drengene. Vi pressede Holluf-Pile langt ned på egen banehalvdel og lokkede dem til at spille baglæns. Det gjorde sig gældende på et tidspunkt, hvor vi har presset Holluf-Pile helt i bund. 
Forsvareren bliver presset til at lave en dårlig aflevering til målmanden, som går forbi ham og André sparker den hårdt, men kontrolleret ind til 3-2. Kæmpe gevinst for holdet. 
Herefter var der lige en periode, hvor spillet var meget lige fordelt. Mange nærkampe og mange usikre bolde fra Nørre Aaby, som ellers er så pasningsstærke. Nervøsiteten for at lukke et udlignende mål ind var stor og det gjorde måske, at fejlafleveringerne og de dumme beslutninger viste sig lidt mere, end normalt.
Men lige pludselig endnu et opspil baseret på 1-gangs afleveringer, kommer der en tværbold, som ender ovre ved Lasse Andreasen i venstresiden, et perfekt touch og Lasse får sidenettet til at blafre med et perfekt udført vristsspark - I bedste Steven Gerrard stil, selvom Lasse er Man. United fan. Et perfekt opspil og endnu et imponerende mål, viste sig at lukke kampen.
Herefter vadede vi lidt i chancer, som ikke blev udnyttet. Mange skud forbi, over og mange blokeringer var kendetegnende, på trods af det store spilovertag. Men en solid 4-2 sejr over Holluf-Pile. 
Nervøse trænere ved 2-0, men set på kampens udvikling 2 tilfredse trænere. Før kampen havde de dog nok ikke købt den for 4-2. 

Man of the match: Lasse Andreasen

Tak for opbakningen i Holluf-Pile.