1454

U 13 slutter af med storsejr og en vunden række

NIK Nyheder
23. oktober 2011 - 17:26 af: Mikkel Kjaergaard

N.I.K U 13 vandt U 13 7-mandsrækken med en 0-8 sejr over Dalum på udebane.

Det var den tidligere Barcelona og ikke mindst Everton spiller, Gary Lineker, som for mange år siden kom med det legendariske citat: "Fodbold er et simpelt spil, hvor 22 mænd løber rundt efter en bold i 90 minutter, og tyskerne vinder til sidst". Citatet siger meget om en tid, hvor vesttyskland dominerede international fodbold.

Men tiden er en anden nu, og havde hr. Lineker tilbragt lidt flere timer på Fyn, de sidste par måneder, kunne han meget passende revidere citatet en smule. "Fodbold er et simpelt spil, hvor 14 drenge løber rundt efter en bold i 60 minutter, og Nr. Aaby U13 vinder til sidst". Men i modsætning til vesttyskland og deres maskinefodbold, har Nr. Aaby formået at vinde på fremragende pasningsfodbold på et teknisk utroligt højt niveau.

En særdeles vellykket sæson er nemlig slut for NIK's U13 B drenge, hvor det lykkedes at skrabe 22 point sammen, ud af 24 mulige. Det var kun et besøg hos puljens suverænt 2. bedste hold, Tåsinge BK, hvor det ikke blev til maksimum point.

Det var fra starten klart at det blev et kapløb mellem netop de to hold, som stort set har været lige hele vejen igen. Og det var først den sidste kampdag, hvor Nr. Aaby med en 8-0 sejr, sikrede sig titlen som U13 B mestre. Det skal hertil nævnes at der i år ikke har været en A række, så drengene har faktisk vundet den bedste 7 mands række.

Vi trænere er meget stolte over dette fornemme resultat, og ikke mindst den måde som spillerne har valgt at skabe resultatet. Så vi glæder os til endnu en sæson som trænere for Nr. Aabys U13 drenge, som forhåbentligt bliver ligeså succesrig som denne, både resultatmæssigt og spillemæssigt.

Udtaler Andreas Kaspersen. 

Vi får en dårlig start på kampen og først efter 2-0 falder der lidt mere ro på. Vi var meget urolige på sidelinjen ved stillingen til halvleg, da det spillemæssige heller ikke var for godt inde på banen. Pausen blev brugt på at opmuntre og motivere spillerne, for trænerne vidste at de var bedre, end det der blev udført i 1.halvleg. 
"Der er intet værre end at tabe, når man havde chancen for at vinde." 
Det var ikke Andreas og jeg der kunne udføre og sparke de bolde i kassen, som holdet ikke gjorde i 2.halvleg. Det var drengene selv og det blev vist, at holdet scorede 6 mål i 2.halvleg. Det kunne godt på papiret se ud som om at drengene var ekstrem kyniske foran mål i den halvleg. Ikke det fjerneste, de 6 mål blev scoret, men kigger man på skud og chancer, er 6 mål endda for lidt. 
Det var ikke en sjov dag for Dalums målmand, at hente bolden 8 gange i eget net, den gjorde ondt.. 
Det er dog den defensive del jeg var mest tilfreds med, da der ikke blev lukket nogen mål ind og ikke blev foræret store chancer væk. 

Men fakta er: U 13 B rækken vundet og godt at slutte sæsonen af på den måde, sætte punktum - vi var det bedste hold gennem hele sæsonen og er nogen i tvivl, kan de kigge på tabellen. Der står det sort på hvidt. 
Med fantastisk teknik, kynisme, sammenhold, en fantastisk evne til at rejse sig i svære kampe og et sæt gode spillere, er vi trænere svært tilfredse med sæsonen. Al æren skal gives til drengene, som vi sagde i pausen: 
"Det er ikke os som spiller. Det er jer. Vi kan fortælle jer hvad I skal, men det aller sværeste er faktisk at udføre det."
Men når man har en så god trup og sådan nogen gode drenge, er det svært at være en dårlig træner - drengene gjorde det ekstremt let at stå på sidelinjen, selvom holdet ikke er perfekt, må vi stadig stræbe efter at blive det. 
For at starte og slutte med et citat, har jeg valgt et meget anderledes i forhold til Andreases:
"Football is not a matter between life and death it's far more important than that" 
For at slå fast, at "Tab og vind med samme sind"-tiden er forbi. At vinde og blive det bedste hold og få de bedste spillere er vigtigst.

Slutter Mikkel K. Jørgensen.