1454

U17 Drenge godt fra start

NIK Nyheder
13. april 2010 - 09:59 af: Søren Hauge Mortensen

Flot indstilling og hårdt arbejde gav 3 points i første runde

U17 Drenge fik den perfekte start på sæsonen, med en 4-1 sejr i lokalopgøret mod MGBK/Strib på hjemmebane.
Selvom banen på Mikkelsbro er frigjort til kampe, er den endnu ikke til det polerede fodbold. Derfor var det åbenlyst at det hold med den største vilje og bedste indstilling ville stå med de bedste kort i åbningskampen for U17. Gæsterne bragte sig tidligt foran på et mål der enten var en genialitet eller en tilfældighed, et listigt lob i det lange hjørne.
På det tidspunkt havde det været en ret tæt affære, men hvor man ofte ser at hold går lidt ned når de kommer bagud, skete det modsatte for NIK`erne.
Den sidste time af kampen stod der nemlig NIK på det hele og efter en udligning på straffe inden halvleg, blev gæsterne trykket tilbage og var vel heldige med kun at tabe 1-4. Det polerede fodbold kommer nok til at vente et par uger, men der var mange rigtigt gode momenter og specielt Jons indsats på midtbanen var imponerende, ligesom NIKs angreb konstant var giftige for modstandernes forsvar.
Bagude blev der lukket godt af kampen igennem og det tegner rigtig fodt for resten af foråret for Boys og Kims drenge.